Kategoriarkiv: Lokaludvalg

Prisen til Ejbys forskønnelse uddeles igen i år

Lokaludvalg logo

Dette sker efter sidste års store succes og da vi gerne vil have vores by til at se rigtig flot ud. Derfor vil vi gerne belønne dem, der gør en særlig indsats for at bidrage til dette.

 Nu er det så, at vi har brug for nogle input fra jer borgere. Har I set et hus, en bygning eller et område, der er blevet forskønnet i løbet af det forgangende år, og som fortjener anerkendelse for dette, så kontakt lokaludvalgets formand Mogens Duus på formand@ejby.dk eller benyt vores Facebook side. Vedhæft gerne et billed af jeres kandidat, så vi alle kan få syn for sagen.

Læs resten

Tag på picnic i Ejby

Madpakkehus - luftfoto VestermoseskovMandag den 8. Juni kl. 11.00 indvies et helt nyt madpakkehus i Vestermoseskoven i Ejby.

Kom og vær med, når masser af glade børn og borgmesteren bygger appetitten op på de nye kolbøttestænger og tager første bid i Madpakkehuset. På dagen behøver du ikke at tage madpakke med: SuperBrugsen i Ejby giver lidt godt til ganen.

Madpakkehuset er blevet til i samarbejde mellem Ejby Lokaludvalg, Naturstyrelsen og Middelfart Kommune samt med en donation fra Østifterne.

Invitation

Kom til generalforsamling i Ejby Lokaludvalg

Lokaludvalg logo

 Den 26. februar KL. 19.00 i Ejby Gamle Rådhus, kan du komme og høre mere om hvilke spændende projekter Lokaludvalget har arbejdet med i 2014. Desuden kan du høre lidt om de nye planer, der ligger for 2015.

Vil du være aktivt med?
Har du lyst er der også mulighed for at stille op til valget. Så kan du selv være med til at præge fremtiden for vores dejlige by.

Læs resten

Ny by Ejby

Lokaludvalg logoHvordan skal fremtidens Ejby se ud – om 1 år, om 5 år, om 20 år og om 50 år? Alle mulige og umulige idéer er velkomne – så kom til brain-storming om emnet torsdag d. 4. december kl. 19 i mødelokalet på Ejby gl. Rådhus, Anlægsvej 4. Vel mødt – hilsen Ejby Lokaludvalg

Se aktiviteten i kalenderen