Prisen til Ejbys forskønnelse uddeles igen i år

Lokaludvalg logo

Dette sker efter sidste års store succes og da vi gerne vil have vores by til at se rigtig flot ud. Derfor vil vi gerne belønne dem, der gør en særlig indsats for at bidrage til dette.

 Nu er det så, at vi har brug for nogle input fra jer borgere. Har I set et hus, en bygning eller et område, der er blevet forskønnet i løbet af det forgangende år, og som fortjener anerkendelse for dette, så kontakt lokaludvalgets formand Mogens Duus på formand@ejby.dk eller benyt vores Facebook side. Vedhæft gerne et billed af jeres kandidat, så vi alle kan få syn for sagen.

Ud fra nomineringerne bliver der udvalgt tre projekter til finalen. Disse tre kan der stemmes på til generalforsamlingen i Ejby Lokaludvalg. Generalforsamlingen finder sted på Ejbys tidligere rådhus, Anlægsvej 4, onsdag den 2. marts 2016 fra kl. 19.

Vinderen af prisen til Ejby Forskønnelse 2016 modtager et gavekort på 500,- kr. til byens butikker. Blandt de fremmødte, der stemmer på finalisterne, udtrækkes der ligeledes en vinder af et tilsvarende gavekort.

Vi håber, at I vil støtte op om initiativet, så vi kan få nogle rigtig flotte forskønnelsesprojekter med i puljen igen i år. Efterhånden som der kommer nomineringer, vil de blive lagt op på vores Facebook side.