Landdistriktspulje til ”Forsøgsprojekter”

Del med dit netværk her

Søg Bolig- og Planstyrelsens Landdistriktspulje til ”Forsøgsprojekter”

Formål med puljen: Det overordnede formål med støtten til forsøgsprojekter er at fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne. Forsøgsprojekter skal i denne runde derfor forholde sig til temaet ”Det gode landsbyliv nu og i fremtiden”.

Ansøgere: Der kan ydes tilskud til foreninger, enkeltpersoner, virksomheder, institutioner, regioner, kommuner og lignende.

Der støttes: Projekter, som bidrager til gode levevilkår for borgere i landsbyerne som fx øger at fastholde eller udvikle lokale arbejdspladser, lokale kultur- og fritidstilbud, et lokalt udbud af offentlige funktioner mv. i landsbyer og mindre bysamfund, eller som understøtter omstilling og udvikling af landsbyer og mindre bysamfund i landdistrikterne.

Der ydes IKKE tilskud til bl.a.: Projektaktiviteter, der er påbegyndt før modtagelsen af et betinget tilsagn; Driftsudgifter,  Renteudgifter, Personalegoder, Refunderbar moms; Projekter eller anlæg, som det påhviler det offentlige at gennemføre (el, vand, veje, kloak m.v. samt projekter inden for folkeskolen, ældreplejen, daginstitutionsområdet og sygehusvæsenet);  IT-anlægsprojekter, fx anlæg af bredbåndsnet el.lign.

Økonomi: Der er afsat 25 mio. kr. til Landdistriktspuljen.

Ansøgningsfrist:  onsdag den 30. juni 2021 kl. 12.00. Svar efter 3-4 måneder.

Ansøgning og flere informationer: httpss://www.livogland.dk/ministeriets-egne-puljer-stoetteordninger/landdistriktspuljen-oe-stoette/forsoegsprojekter