Bliv nørkler hos Røde Kors Ejby og støt familier i nød

Del med dit netværk her
Bliv nørkler hos Røde Kors Ejby og støt familier i nød

Røde Kors Ejby søger nørklere, der har lyst til at strikke, hækle eller sy tøj og tæpper til trængende børn og familier i hele verden.

Nørklegruppen mødes første mandag i hver måned mellem kl. 14-16 og strikker og syr i fællesskab, mens man kan nyde en kop kaffe og en god snak. Nørklerne kan afhente genbrugsgarn og genbrugsstof i nørklerummet. Der er også flere, der vælger blot at strikke derhjemme – det er op til den enkelte. Men der strikkes efter bestemte opskrifter, der er udviklet til nørkleprogrammet. Garn, opskrifter og strikkepinde fås ved at henvende sig til aktivitetslederen.

Når tøjet og tæpperne er færdiglavet sendes de ud i verden til familier i nød. Der er tidligere sendt nørkletøj til fattige familier i Hviderusland og roma-børn i Serbien-Montenegro samt strikkede dukker til forældeløse børn i Zimbabwe.

Hvis du ønsker at blive nørkler, kan du kontakte aktivitetsleder Dorte Jørgensen på 23 83 90 69.

Yderligere information kan findes her.

Ny udsmykning i Ejby

Ny udsmykning i Ejby

I Ejby er der på seneste dukket kunst op på tre af vores bokse fra Ejby Elnet. Det er et projekt, Middelfart Kommune har rullet ud i flere byer i kommunen.