Byparkfest i Ejby Bypark nærmer sig
Glæd dig til en hyggelig dag fyldt med musik, underholdning og festlig stemning, når der igen inviteres til Byfest i Ejby Bypark lørdag den 30. maj 2026.
Dagen starter kl. 14.00 med et underholdende gøglershow på “den lille runde plads” i Byparken. Her kan både børn og voksne opleve vilde cirkustricks, klovnede krumspring og masser af sjov og tempo.
Fra kl. 16.00 sørger Bamse Jam / Flying Sound for den gode stemning med de største hits fra Flemming “Bamse” Jørgensen og Bamses Venner. Publikum kan glæde sig til velkendte klassikere som Vimmersvej, Kongens Have og mange flere – leveret med stor kærlighed til den musik, mange danskere kender og elsker.
Senere på aftenen, kl. 20.30, går Keen On Queen på scenen og fyrer op under festen med de største Queen-hits.
Der bliver selvfølgelig også sørget godt for tørsten. I ølvognen kan der købes kolde fadøl, sodavand, vin og alkopops – serveret af de mange frivillige, som år efter år er med til at skabe den hyggelige stemning omkring festen.
Betaling i ølvognen kan ske med MobilePay og kontanter (dog ikke 1000-kronesedler).
Tag familie og venner under armen og vær med til en festlig dag i Byparken.
Så er forårsprogrammet for 2026 i 3F Seniorklubben Ejby klar
Så er der igen spændende ting på programmet hos 3F Seniorklubben Ejby. Glæd dig til alt fra vinterspisning til sommerudflugt til Frøslev Lejren og Fleggaard.
3F Seniorklubben Ejby klar med deres nye efterårsprogram
Så er der igen spændende ting på programmet hos 3F Seniorklubben Ejby. Glæd dig til alt fra udflugt til Fængslet i Horsens og Egeskov Slot til julespisning i Ejby.
Så er den første nominerede til Prisen for Ejbys Forskønnelse fundet
Så er den første nominerede til Prisen for Ejbys Forskønnelse fundet. Og der er tale om et hus på Balslevvej 1A, der har været igennem en renovering.


