Søg Nordea-fondens “Ung puls”-pulje – Ansøgningsfrist: 3.6.2025

Del med dit netværk her

Søg Nordea-fondens Ung-puls-pulje

Formål med puljen: at fremme unge fællesskaber i og gennem idrætslivet.

Ansøgere: Idrætsforeninger, selvejende institutioner, kommuner i samarbejde med idrætsforeninger eller selvejende institutioner (hvis kommunen ejer huset). Alle ansøgere skal have unge som ansøgere eller brugere.

Der støttes:

  • Fællesskabsskabende aktiviteter, fx fællesspisning for unge, arrangementer med bordtennis, bordfodbold etc., andre sociale arrangementer i forbindelse med idrætten
  • Ny indretning og etablering af nye inde- og uderum i relation til idrætten
  • Faciliteter og grej, der styrker fællesskaber efter og under idrætten, fx bordtennisborde, bordfodbold, brætspil, pannabane, klatrevæg, bålsted, borde-bænkesæt.

Aktiviteterne må ikke sættes i gang før 15. september, hvor puljepengene er fordelt.

Der støttes bl.a. ikke: driftsomkostninger, vedligeholdelsesopgaver, kommunale kerneopgaver; Byggeri af nye klubhuse eller idrætshaller.

Tilskud:

Puljen er på 40 mio. kr. Der kan søges fra 200.000 kr. og op til 1 mio. kr. inkl. moms pr. projekt. Er der b behov for under 200.000 kr. i støtte, så kan man søge gennem Nordea-fondens puljeLiv i det lokale.

Alle offentlige ansøgere (kommune, region, stat) skal lægge egenfinansiering på min. 30 pct. Egenfinansieringen kan bl.a. dækkes gennem interne omkostninger, f.eks. lønmidler, som direkte bidrager til projektets realisering. Fondsmoms kan ligeledes indgå som egenfinansiering.

For øvrige ansøgere (foreninger og selvejende institutioner) er med- og egenfinansiering en fordel og vurderes individuelt. Frivillige timer kan ikke indgå som egenfinansiering.

Hjælp fra Nordea-fonden:

Ansøgningsfrist: 3. juni 2025, kl. 16.00. Svar primo september.

Ansøgning, kriterier og flere informationer: https://nordeafonden.dk/det-stoetter-vi/boern-og-unge-godt-paa-vej/ung-puls-puljen