Naturens Dag markeret i Vestermoseskoven

Del med dit netværk her
Naturens Dag markeret i Vestermoseskoven

Søndag d. 11. september blev Naturens Dag markeret i Vestermoseskoven. I dagens anledning blev de nye fine stier også indviet.

Stierne er blevet etableret i et samarbejde mellem Ejby Lokaludvalg, Middelfart Kommune og Naturstyrelsen, og de brede stier sikrer at adgangsforholdene til Vestermoseskoven nu er forbedret også for gangbesværede.

Pengene til stierne er skaffet gennem Naturstyrelsen og kommunale fonde. Der er også sat en masse nye bænke op – de er sponseret af Naturstyrelsen og af Ejby Elnet Fonden.

Ved indvielsen var der tale ved Regitze Tilma (Formand for Teknisk Udvalg, Middelfart Kommune) og Jens Harrekilde Jensen (Skovrider ved Naturstyrelsen på Fyn). I alt var ca. 30 personer mødt op, og de fik mulighed for en guidet tur på nogle af stierne.

Vi håber at stier og bænke vil blive til gavn og glæde for rigtig mange, som vi nyde vores dejlige Vestermoseskov.

Padel Ejby
Ny udsmykning i Ejby

Ny udsmykning i Ejby

I Ejby er der på seneste dukket kunst op på tre af vores bokse fra Ejby Elnet. Det er et projekt, Middelfart Kommune har rullet ud i flere byer i kommunen.