Urban Sketching på KulturØen

Lørdag den 15. april arrangerer Middelfart Billedskole deres andet tegnearrangement i deres nye tegnefællesskab Urban Sketching.

Denne gang foregår tegneriet på KulturØen i Middelfart. Du kan bare møde op kl. 10.30 på den åbne plads foran KulturØen. Der er plads til alle tegneglade borgere uanset alder, køn og tegneerfaring. Det er helt gratis at deltage, og du skal blot medbringe en tegneblok, tegnegrej, en madpakke og lysten til at tegne og hygge sammen med andre.

Ideen med Urban Sketchers er, at man tegner lige der, hvor man er. På dagen bliver der mulighed for at gå på opdagelse i næsten hele KulturØen, så man kan lade sig inspirere på biblioteket, i Café Oscar og selv i biografen. Hvis vejret er til det, kan man også gå udenfor og tegne de flotte omgivelser.

Der tegnes løs indtil kl. 13.00. Herefter mødes alle igen på pladsen, og i rigtig Urban Sketchers stil tages der et fællesbillede, og I får mulighed for at snakke om jeres tegninger.

Du kan læse mere om tegnearrangementet og Urban Sketchers på facebook.