Anden nominering til Prisen for Ejbys Forskønnelse er fundet
Den anden nominerede til prisen for Ejbys Forskønnelse er Møllevænget 18.
Boligen var faktisk også nomineret sidste år, og man kan normalt kun nomineres én gang, men siden sidste år har huset gennemgået yderligere udvendig forskønnelse. Blandt andet i form af den sorte zinkbeklædning af facaden, fjernelse af den gamle meget lidt skønne hæk, og plantning af ny hæk.
Tillykke med det flotte resultat!
Hvis du også synes, at det er en flot renovering, der forskønner vores by, kan du dukke op til Generalforsamlingen i Ejby Lokaludvalg den 29. marts kl 19.00 i Samlingssalen på Ejby Skole.
Hvis du er med til at stemme, kan du være heldig at vinde et gavekort på 500,- kr. til Ejby Handel. Den forskønnelse, der vinder afstemningen, vinder også 500,- kr til Ejby Handel.
3F Seniorklubben Ejby klar med årets efterårsprogram
Så er der igen spændende ting på programmet hos 3F Seniorklubben Ejby. Glæd dig til alt fra heldagstur til Ærø og Husum til julespisning i Ejby.
Byparkfest i Ejby Bypark nærmer sig
Glæd dig til en hyggelig dag fyldt med musik, underholdning og festlig stemning, når der igen inviteres til Byparkfest i Ejby Bypark lørdag den 30. maj 2026.
Så er forårsprogrammet for 2026 i 3F Seniorklubben Ejby klar
Så er der igen spændende ting på programmet hos 3F Seniorklubben Ejby. Glæd dig til alt fra vinterspisning til sommerudflugt til Frøslev Lejren og Fleggaard.


