Ejby får et nyt stykke skov

Del med dit netværk her
Ejby får et nyt stykke skov

Vil du med i skoven i morgen den 19. maj kl. 15? Husk spaden!

Ejby får et nyt stykke skov. Du kan læse om hvor og hvornår her:

‘Østrevestermoseskov’
I forbindelse med sidste års erhvervelse af jord til byudvikling ved Nørregade i Ejby, blev der mulighed for at rejse skov på et delområde på godt 6 hektar. Området ligger helt op til og lige øst for den eksisterende Vestermoseskov. Skoven rejses med en donation på godt 400.000 kr. fra den nyoprettede Klimaskovfond. 2022 er første år fonden deler penge ud, og Middelfart Kommune er én af de heldige, der får del i udbetalingerne.

Program for dagen
15.00 Velkomst v/ udvalgsformand Jacob Nielsen samt Klimaskovfondens direktør Poul Erik Lauridsen
15.20 Plantevejledning v/ naturmedarbejder Rasmus Skaar
15.25 Første spadestik
15.25 Planterne er løs – medbring spader!
15.30 Forfriskninger til det arbejdende folk

Klimaskovfonden ser frem til samarbejdet med Middelfart Kommune om en skovrejsningen ved Ejby. Den nye skov gavner ikke blot klimaet. Den bliver også både bynær og plantet lige op ad en eksisterende skov og understøtter dermed det lokale friluftsliv og naturen i området, siger direktør i Klimaskovfonden, Poul Erik Lauridsen.

Jeg glædes hver gang, vi planter et træ og genskaber natur. At det også kan ske i samarbejde med erhvervslivet, fonde og lokale kræfter, gør kun glæden endnu større. Vi ser frem til, at skoven gror op og fyldes med leg, liv og aktivitet fra både 2, 4, 6, 8- og 1000-benede, siger formand for Klima- Natur og Genbrugsudvalget i Middelfart Kommune Jacob Nielsen.

Der er adgang via den nye P-plads ved Vestermoseskov nær Anlægsvej 25, 5592 Ejby. Parkering og adgang via P-pladsen for enden af Anlægsvej. Rød stjerne på kortet markerer mødestedet.

Padel Ejby
Ny udsmykning i Ejby

Ny udsmykning i Ejby

I Ejby er der på seneste dukket kunst op på tre af vores bokse fra Ejby Elnet. Det er et projekt, Middelfart Kommune har rullet ud i flere byer i kommunen.