Frivillige søges til familieklub
Fantastiske forbilleder, Legeglade Superhelte, Professionelle Sludrechatoller eller noget helt fjerde med ekstra tid, overskud og lyst søges til at gøre en forskel for enlige forældre med børn i alderen 0-3 år.
Vil DU være med til at sætte tid til fællesskab, leg, aktiviteter og måltidsfællesskaber højere på to-do listen?
Så skal du være frivillig i familieklubben
Familieklubben mødes hver anden onsdag i et halvt år og spiser aftensmad, leger og hygger sammen i Børnehuset Egetræet. Opstart er den 4. maj 2022.
Som Frivillig er du inviteret til en FÆLLES FRIVILLIGDAG den 2. april kl. 10-16.15 på Brogaarden i Strib, hvor du får uddannelse og inspiration sammen med dit team og frivillige fra hele landet.
Formålet med familieklubben er at skabe et måltidsfællesskab, med plads til leg og hygge. At bygge bro til lokalsamfundet og at kunne støtte hinanden, hvis livet krøller. At skabe et frirum hvor der er plads til alle, og hvor børn og forældre møder ligesindede.
Der er ingen krav til din faglige baggrund, din personlighed er meget vigtigere!
3F Seniorklubben Ejby klar med årets efterårsprogram
Så er der igen spændende ting på programmet hos 3F Seniorklubben Ejby. Glæd dig til alt fra heldagstur til Ærø og Husum til julespisning i Ejby.
Byparkfest i Ejby Bypark nærmer sig
Glæd dig til en hyggelig dag fyldt med musik, underholdning og festlig stemning, når der igen inviteres til Byparkfest i Ejby Bypark lørdag den 30. maj 2026.
Så er forårsprogrammet for 2026 i 3F Seniorklubben Ejby klar
Så er der igen spændende ting på programmet hos 3F Seniorklubben Ejby. Glæd dig til alt fra vinterspisning til sommerudflugt til Frøslev Lejren og Fleggaard.


