Naturens Dag markeret i Vestermoseskoven
Søndag d. 11. september blev Naturens Dag markeret i Vestermoseskoven. I dagens anledning blev de nye fine stier også indviet.
Stierne er blevet etableret i et samarbejde mellem Ejby Lokaludvalg, Middelfart Kommune og Naturstyrelsen, og de brede stier sikrer at adgangsforholdene til Vestermoseskoven nu er forbedret også for gangbesværede.
Pengene til stierne er skaffet gennem Naturstyrelsen og kommunale fonde. Der er også sat en masse nye bænke op – de er sponseret af Naturstyrelsen og af Ejby Elnet Fonden.
Ved indvielsen var der tale ved Regitze Tilma (Formand for Teknisk Udvalg, Middelfart Kommune) og Jens Harrekilde Jensen (Skovrider ved Naturstyrelsen på Fyn). I alt var ca. 30 personer mødt op, og de fik mulighed for en guidet tur på nogle af stierne.
Vi håber at stier og bænke vil blive til gavn og glæde for rigtig mange, som vi nyde vores dejlige Vestermoseskov.
Så er forårsprogrammet for 2026 i 3F Seniorklubben Ejby klar
Så er der igen spændende ting på programmet hos 3F Seniorklubben Ejby. Glæd dig til alt fra vinterspisning til sommerudflugt til Frøslev Lejren og Fleggaard.
3F Seniorklubben Ejby klar med deres nye efterårsprogram
Så er der igen spændende ting på programmet hos 3F Seniorklubben Ejby. Glæd dig til alt fra udflugt til Fængslet i Horsens og Egeskov Slot til julespisning i Ejby.
Så er den første nominerede til Prisen for Ejbys Forskønnelse fundet
Så er den første nominerede til Prisen for Ejbys Forskønnelse fundet. Og der er tale om et hus på Balslevvej 1A, der har været igennem en renovering.


