Prisen for Ejbys Forskønnelse 2024 skal uddeles
Traditionen tro uddeler Ejby Lokaludvalg “Prisen for Ejbys Forskønnelse” i forbindelse med deres generalforsamling 26. marts i Ejby Hallen.
Prisen uddeles til en bygning, en grund, en plads eller et område i Ejby, som inden for det sidste år har gennemgået en udvendig forskønnelse, som kan ses og nydes af godtfolk i Ejby. Med prisen følger hæderen, et diplom og et gavekort til Ejby Handel.
Men for at der er nogen at give prisen til, skal der nomineres kandidater. Og det er her, du kommer ind i billedet.
Alle kan sende et bud ind på, hvem der skal have prisen. Der skal blot medsendes et eller to billeder og en kort beskrivelse af, hvorfor du mener, at lige præcis denne nominerede skal have prisen.
Prisen for Ejbys Forskønnelse uddeles ifm. Ejby Lokaludvalgs generalforsamling d. 26. marts 2025 kl. 19 i Ejby Hallen. Alle fremmødte kan stemme blandt de indkomne kandidater. Du har chancen for at vinde et gavekort på 500,- til Ejby Handel.
Så hvem vil du nominere til prisen for Ejbys Forskønnelse?
Send din nominering inkl. foto(s) og begrundelse i kommentarfeltet på Lokaludvalgets facebookside eller send en mail til lokaludvalg@ejby.dk
De glæder sig til at modtage en masse nomineringer!
Så er forårsprogrammet for 2026 i 3F Seniorklubben Ejby klar
Så er der igen spændende ting på programmet hos 3F Seniorklubben Ejby. Glæd dig til alt fra vinterspisning til sommerudflugt til Frøslev Lejren og Fleggaard.
3F Seniorklubben Ejby klar med deres nye efterårsprogram
Så er der igen spændende ting på programmet hos 3F Seniorklubben Ejby. Glæd dig til alt fra udflugt til Fængslet i Horsens og Egeskov Slot til julespisning i Ejby.
Så er den første nominerede til Prisen for Ejbys Forskønnelse fundet
Så er den første nominerede til Prisen for Ejbys Forskønnelse fundet. Og der er tale om et hus på Balslevvej 1A, der har været igennem en renovering.


