Tak for opbakningen til Ejby.dk
Først og fremmest vil Ejby Lokaludvalg og BEST OF Online.dk gerne takke alle, der deltog til infomødet omkring Ejby.dk den 22. marts! Det var dejligt at se lokale borgere, foreninger og virksomheder støtte op om vores møde og fælles kommunikationsplatform.
Hvis I ikke deltog på mødet eller ikke fik skrevet jer op til vores nyhedsbrev eller fik skrevet jer på listen over virksomheder/foreninger, der er interesseret i at blive påmindet om indsendelse af nyheder/begivenheder inden, vi udsender nyhedsbrev, har I muligheden her: https://ejby.dk/tilmelding/
Og hvis I allerede nu har nyheder eller arrangementer, som I gerne vil have omtalt på Ejby.dk, kan I sende en mail til ejby@bestofonline.dk
Vi håber meget, at I vil støtte op om siden, så vi i fællesskab kan gøre alle i Ejby bevidste om alt det, som siden tilbyder. Er din virksomhed/forening/klub interesseret I en profil på Ejby.dk? Så må I også meget gerne sende os en mail på ejby@bestofonline.dk. Som nævnt på mødet i går får man utrolig meget for få penge. Og har I nogle spørgsmål, står vi klar til at hjælpe.
Lokaludvalget har desuden en masse flyers, som vi håber, at I vil være med til at dele ud/have liggende i jeres forening/butik/virksomhed.


Anden nominering til Prisen for Ejbys Forskønnelse er fundet
Anden nominerede til prisen for Ejbys Forskønnelse er Møllevænget 18. Boligen var faktisk også nomineret sidste år, men der er sket en masse siden sidste år.
Skal du være med i Ejby Lokaludvalg?
Ejby Lokaludvalg afholder Generalforsamling onsdag d. 29. marts på Ejby Skole. Her skal bl.a. være valg af medlemmer samt afgørelse af Prisen for Ejbys Forskønnelse.
Første nominerede til Prisen for Ejbys Forskønnelse er klar
Så er der en flot nominering til årets pris, som afgøres på generalforsamlingen i Ejby Lokaludvalg den 29. marts. Det drejer sig om Nørregade 160.