Dagligstueforedrag i Sognegården om Korstogene

Kom med til Dagligstueforedrag i Sognegården den 21. september!

Forestil dig, at du sidder i en dagligstue og snakker om noget, som virkelig interesserer din samtalepartner. Der er en på samme tid afslappende og spændende atmosfære. Der er plads til gejst og spørgsmål. Plads til forundring og aha-oplevelse. Plads til den glæde det er at sidde i et fælles lys. Det er den stemning, der er målet med de dagligstueforedrag, som præsterne i De8Kirker, dvs. præsterne i Gelsted-Tanderup, Fjelsted-Harndrup, Ejby-Tanderup og Brenderup-Indslev, inviterer til. Emnerne er hver gang noget, som de selv brænder for.

Torsdag den 21. september vil Jens Chr. Rothmann fortælle om korstog og korsriddere.

Tit forbinder vi det med heltemodigt selvforsvar, tapre riddere, skønne jomfruer, nedkæmpelse af den onde fjende og al den slags, der lyder både godt og nødvendigt. Men virkeligheden var en helt anden. Jens vil fortælle om korstogene og korsridderne fra en noget mere virkelighedsnær vinkel end blot den, som endte med at stå i heltekvadene og de sejrendes historiebøger. Glæd dig til at høre mere!

Alle er velkomne. Gratis adgang. Te, kaffe, samtale og lidt til.
Adressen er Nørregade 97A, 5592 Ejby.

Dato

21. sep, 2023
Expired!

Tidspunkt

19:00

Lokation

Ejby Kirke

Seneste kommentarer