Kom til Naturens Dag i Ejby Mose

Der er masser at opleve på Naturens Dag, hvis du lægger vejen forbi Ejby Mose den 10. september.

Fra kl. 10 om formiddagen til kl. 15 om eftermiddagen er der forskellige aktiviteter for hele familien. Du kan fx pille i en kolort, bygge en fuglekasse, gå en tur på spangen med guide eller høre mere om Ejby Kogræsserlaug. Der vil være smagsprøver fra Gelsted Slagteren og mulighed for at bage snobrød. Det hele sker ikke på en gang, men hen over dagen. Programmet ser sådan her ud:

10.00 Pladsen åbner og nogle aktiviteter begynder
Hele dagen kan du høre om skybrudsventiler, Spejderne i Ejby og sammenligne vand fra Bypark-søen med vand fra Brille søen. Du kan også være med til at bygge fuglekasser, som sættes op i mosen.

10.30 Gåtur på spangen
Kom med på en guidet tur gennem mosen via spangen.

11.30 Snobrød
Vi har tændt op ved bålet og er klar til at bage snobrød fra Ejby Bageri.

11.30 Ejby Kogræsserlaug
Kom og hør om det nye Kogræsserlaug, der så dagens lys lige før sommerferien.
Køerne kan vi også hilse på – hvis de gider.
Helle og Svend fortæller om, hvad sådan nogle køer gør for biodiversiteten i Ejby Mose.

Hvordan er det at være Græsningsentreprenør? Erik Møller fortæller om sin del af projektet.

12.00 Smagsprøver fra Gelsted Slagteren

13.00 Hvad er der i en kolort?
Vi dykker bogstavelig talt ned i en kokasse, og ser på alt det liv, der kan være derinde.